Venskabsbyer

Riga, Letland - Venskabsby siden 1990

Riga et hovedstad i Letland, og er den største by i De Baltiske Stater. 

Byen er en vigtig havneby og Letlands kulturelle og industrielle center med bl.a. værfter, produktion af elektronisk udstyr, fødevarer, tog og sporvogne, alkohol, konfektion, parfumeartikler og træprodukter. Byen har været centrum for international handel siden det blev grundlagt. Den misundelsesværdige udvikling er baseret på dens strategiske placering og forretningsfolk har altid værdsat dens infrastruktur effektivitet og det professionelle foreningsmiljø.

Riga er ikke blot Letlands, men hele det baltiske områdes største industrielle, finansielle og transportmæssige knudepunkt. 

Næsten alle vigtige finansielle institutioner er beliggende i Riga, bl.a. Bank of Latvia, som er Letlands centralbank. Den udenlandske handel gennem Riga har været stigende de senere år, og mødte et nyt opsving i maj 2004, da Letland blev medlem af EU. 

Riga har flere gange været vært for internationale arrangementer. I 2006 var Riga vært NATO’s topmøde samt IIHF-verdensmesterskabet for ishockey. I 2014 blev de udnævnt til den europæiske kulturhovedstad og i 2017 blev de udnævnt til den europæiske gastronomiske region.

Hovedstaden bliver også kaldt arkitekturperlen, hvor du på et sted kan se kirkerne, der er bygget i byens begyndelse (unikke eksempler på jugendstil) samt århundreder gammel træarkitektur og middelalderlige bygninger i den gamle bydel. Siden 1997 er det historiske centrum af Riga også inkluderet på UNESCO’s verdens kultur- og kulturarvsliste.

En række akademiske institutioner hører også hjemme i byen, bl.a. Letlands Universitet, som både er det ældste, stiftet i 1918, og det største med 15.250 studerende i 2019. Derudover findes også Rigas Tekniske Universitet, Riga Stradins Universitet og Stockholm School of Economic i Riga. 

Venskabet mellem Riga og Aalborg begyndte i 1990. Udvekslingerne har primært været indenfor sport og kultur. Derudover har Riga, ligesom Aalborg, flere gange været vært ved The Tall Ships Races. 

Indbyggere: Ca. 614.618 (2022)
Hjemmeside: https://www.liveriga.com/en/
Borgmester: Mr. Vilnis Ķirsis

 

FØLG os og bliv opdateret

 OP