Venskabsbyer

Haifa, Israel - Venskabsby siden 1972

Haifa er Israels tredjestørste by. Ca. 10% af indbyggerne er arabere. Indbyggerne repræsenterer fem religioner. Der er en udbredt tolerance mellem de forskellige religiøse samfund. 

Israels vigtigste havn ligger i Haifa. Det er en dybtvandshavn og landets største containerhavn. Betydningen af havnen har varieret gennem tiden, men det var først i den britiske mandatperiode og efter staten Israels grundlæggelse i 1948, at Haifa udviklede sig til en storby med en ny moderne havn, jernbane, lufthavn, industri m.m.

Byen har et olieraffinaderi, stålindustri, petrokemisk industri, cementfabrikker og anden sværindustri. Endvidere findes her det førende maritime center i Israel, shippingvirksomheder samt mange højteknologiske virksomheder og små produktionsvirksomheder. 

Haifa er et moderne industri- og handelscenter med to universiteter, grønne parker, mange museer, gode strande, mange muligheder for sport og et levende natteliv på diskoteker, natklubber og barer. 

Der har været kontakt mellem Haifa og Aalborg siden 1972. Udvekslinger har hovedsageligt været indenfor sport og kultur. 

Indbyggere: Ca. 286.328 (2024)
Hjemmeside: www.haifa-israel.info 
Borgmester: Mr. Yona Yahav

FØLG os og bliv opdateret

 OP