Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne
26-05-2023 - 28-05-2023

Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne

Fra den 26.-28. maj 2023 fyldes Skudehavnen af smukke skibe, når byen skal være vært for det årlige Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne. I Aalborg forventer vi at kunne byde mellem 30 - 40 af de smukke skibe og deres besætninger velkomne.

Stævnet har fokus på Danmarks sejlende kulturarv, og er det stævne i Danmark, der samler flest historiske fartøjer på et sted. Træskibs Sammenslutningen (TS) har samlet Danmarks sejlende kulturarv i forskellige byer hver pinse siden 1971. Her samles skibe, maritime håndværkere og-aktører i 3-4 dage og byder alle med om bord på vores fælles maritime kulturarv.

Byens borgere, skibenes besætninger og øvrige gæster, der måtte have lyst til at lægge vejen forbi Skudehavnen, får rig mulighed for at opleve og deltage i en masse sjove og maritime aktiviteter.

”Vi er rigtig glade for at Træskibs Sammenslutningen har valgt at placere deres Pinsestævne i Aalborg. Det betyder rigtig meget for byen, at vi får arrangementer af denne størrelse, og vi glæder os til at tilføje Pinsestævnet til rækken af store arrangementer i byen. Skibene vil passe fantastisk til Aalborgs Skudehavn og jeg er helt sikker på at aalborgenserne vil tage godt i mod skibene og lægge vejen forbi for at beundre de flotte skibe”, siger borgmester Thomas Kastrup Larsen.


Program

Fredag den 26. maj

Kl. 10.00 - 17.00     Springeren - Maritimt Oplevelsescenter 
Kl. 11.30 - 22.00   Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken
Kl. 12.00 - 22.00   Arrangementsområde er åbent
Kl. 12.00 - 17.30   Maritime stande er åbne
Kl. 14.00   Skibene ankommer fra Hals
Kl. 15.00 - 18.00   Åbent hus hos FDF Aalborg Søkreds
Kl. 15.00 - 17.30   Åbent skib
Kl. 16.00   Officielt åbning af TS Pinsestævne ved Streetfood ved borgmester Thomas Kastrup-Larsen
Kl. 16.00 - 18.00   Musik på terrassen ved Aalborg Streetfood

 

Lørdag den 27. maj

Kl. 10.00 - 16.00   Åbent hus hos FDF Aalborg Søkreds
Kl. 10.00 - 17.00     Springeren - Maritimt Oplevelsescenter 
Kl. 11.00 - 13.00   Sejlads med skonnerten Maja - Køb billet her: Sejlads med Maja
Kl. 11.30 - 22.00   Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken
Kl. 12.00 - 22.00   Arrangementsområde er åbent
Kl. 12.00 - 17.30   Maritime stande er åbne
Kl. 11.45 - 16.30   Præsentationssejladser - deltagende skibe sejler ud på fjorden
Kl. 12.30   Lemvig Shantykor synger ombord på LOA
Kl. 14.30   Lemvig Shantykor synger på kajen
Kl. 15.00 - 17.30   Åbent skib
Kl. 16.00   Lemvig Shantykor synger på Springeren - Maritimt Oplevelsescenter
kl. 16.00 - 18.00   Musik på terrassen ved Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken


Søndag den 28. maj

Kl. 10.00 - 17.00     Springeren - Maritimt Oplevelsescenter 
Kl. 11.00 - 13.00   Sejlads med skonnerten Maja - Køb billet her: Sejlads med Maja
Kl. 11.30 - 21.00   Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken
Kl. 13.00   Skibene sejler fra Skudehavnen

 

Tid og sted: 26.-28. maj 2023, Skudehavnen i Aalborg

 

FØLG os og bliv opdateret

 OP