Vil du og din familie afprøve den nye svømmehal i GIGANTIUM?
Fra mandag den 28. november kan du og din familie besøge den nye
svømmehal i GIGANTIUM og svømme baner i 25 meter bassinet,
suse ned af den store rutsjebane, springe fra en af de tre vipper,
gå en tur i familieområdet, forkæle Jer selv i wellnessafdelingen
med spabade, sauna og babylounge eller tage et koldt gys i
koldtvandsbassinet. Bademulighederne er rigtig mange i den nye
svømmehal i GIGANTIUM, og det vil Aalborg Kommune gerne vise alle
borgerne!
Har du og din familie lyst til at komme gratis ind og afprøve
alle faciliteterne (max fire personer), så vil vi følge Jer
rundt med et kamera torsdag den 1. december sidst på dagen
eller til aften og spørge, hvad I synes om rutsjebanen, spabadet,
familieområdet… Hvis du og din familie vælger at hjælpe os, så
giver vi som tak 12 indgangsbilletter.
Skriv til Line Christensen på lich@aalborg.dk med navne, alder
og telefonnummer senest fredag den 25. november, så hører du
nærmere fra os, hvis det bliver Jer!