Aalborg Events banner
AALBORG EVENTS • Boulevarden 13 • 9000 Aalborg • events@aalborg.dk
 
 
 
 
Billedgallerier      Videoer      Links     

The Tall Ships Races kommer til Aalborg i 2015

The Tall Ships Races kommer til Aalborg i 2015

Aalborg kan med stor glæde byde velkommen til smukke sejlskibe fra hele verden, når byen igen er vært for The Tall Ships Races i 2015.

Den internationale organisation, Sail Training International, der står bag den store kapsejlad, har netop udvalgt de havne, der skal være vært for begivenheden i 2015 - og Aalborg bliver sluthavn.

"The Tall Ships Races har indtaget en helt speciel plads i aalborgensernes og nordjydernes hjerter. De tre gange, vi tidligere har været værter, har været uovertrufne succeser, der har tiltrukket et hav af mennesker og fantastiske oplevelser. Derfor er vi meget glade, for at vi kan se frem til at byde denne festlige begivenhed, de flotte sejlskibe og de mange glade gæster, der følger i dens kølvand, velkommen til Aalborg i 2015,# fortæller Borgmester Henning G. Jensen.

De præcise datoer ligger endnu ikke fast. Det er dog sikkert at Aalborg bliver sluthavn, hvilket har været højt på ønskelisten hos arrangørerne, da det betyder, at begivenheden bliver placeret i starten af august måned.

Udover Aalborg bliver Belfast (England), Ålsund (Norge) og Kristiansand (Norge) værtshavne.

Aalborg var senest vært for The Tall Ships Races i 2010, hvor 86 skibe lagde til i havnen. I løbet af fire dage havde Aalborg omkring 700.000 besøgende, der var arrangeret 80 koncerter fordelt på fem scener, og solen bragede ned over en stemningsfyldt havnefront.

Du kan også følge The Tall Ships Races i Aalborg på Facebook: www.facebook.com/tsraalborg