Aalborg Events banner
AALBORG EVENTS • Boulevarden 13 • 9000 Aalborg • events@aalborg.dk
 
 
 
 
Billedgallerier      Videoer      Links     

Michaels store opera-aften - konkurrence

Michaels store opera-aften - konkurrence

Så er det endnu engang blevet tid til operafestival i Aalborg. Et af de mere utraditionelle højdepunkter finder sted lørdag 13. marts i Utzon Centeret med Jomfru Ane Teatrets chef Michael Mansdotter i centrum. Ikke fordi han skal synge, det har han folk til, men fordi han har fået lov til at sammensætte og præsentere en operaaften helt efter sit eget hjerte.

Aalborg Events satte seks billetter til aftenen og en middag for to på højkant i samarbejde med Aalborg Opera Festival!

Vinderne blev:

1. præmie: Carsten Magon
2. og 3. præmien: Kasper Nimand og Anettte Mattson Rosenbæk.

1. præmien er to billetter til operaaftenen med forudgående middag for to i Utzon Centers Café og Restaurant (værdi kr. 1200 kr.).

2. og 3. præmien er to billetter til operaaftenen (værdi kr. 300). 

Om Michael Mansdotter 

Michaels liv har været fyldt med teater, men der var ikke noget klaver i barndomshjemmet og opera som udtryksform og kunstnerisk genre lå fjernt. Alligevel har operaen flere gange indhentet ham, både professionelt og privat, og hver gang har han undret sig og været fascineret. Fordi opera er så voldsomt, fuld af store følelser, og samtidig meget unaturligt. Nu er Michael endnu engang blevet indhentet af genren, for han kunne ikke sige nej, da han blev opfordret til at lave en operaaften. I kølvandet på teaterchefen Peter Schrøders store operaaften sidste år, spurgte han nemlig: "hvornår får jeg lov til at lave en operaaften".

 I 2007 instruerede Michael Aalborg Operafestivals forestilling "Kærlighedens Labyrint" på spritfabrikkerne, og det var med hans egne ord "noget af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet".  Èn af sangerne, barytonen Jørn Pedersen, imponerede i særlig grad med sin stemmepragt og ham kan publikum nu opleve igen. Ellers er det mezzosopranen Pia Rose Hansen, som Michael har kendt siden ungdommen, samt sopranen Cille Ebling og tenoren Lars Bo Ravnbak fra Det kongelige Teaters operakor, der synger. Ved flygelet sidder pianisten Mette Christensen.

 Michael Mansdotter bliver til sommer chef for Odense Teater.