Aalborg Events banner
AALBORG EVENTS • Boulevarden 13 • 9000 Aalborg • events@aalborg.dk
 
 
 
 
Billedgallerier      Videoer      Links     

Lasse Nielsen ambassadør for UEFA under 21 i Aalborg

Lasse Nielsen ambassadør for UEFA under 21 i Aalborg

Det er AaBs 23-årige forsvarsspiller Lasse Nielsen, der skal være Aalborgs ambassadør for det forestående UEFA under 21 Championship. Lasse Nielsen skal være med til at sælge budskabet om turneringen overfor det nordjyske publikum ikke mindst overfor de mange unge fodboldtilhængere.

I forbindelse med offentliggørelsen af Lasse Nielsen som ambassadør har vi stillet ham fire spørgsmål om sommerens store turnering:

Der er EM for U/21 landshold i Danmark til juni. Hvad kan det danske fodboldpublikum se frem til?

- De kommer til at opleve en af de største fodboldbegivenheder i 2011. Her kan de se frem til at se nuværende og kommende stjerne, der normalt er repræsenterede i Europas største ligaer. Udover det vil de se kampe på nået nær højeste niveau. Og sidst men ikke mindst vil de se et dansk landshold, der vil gøre alt for at komme videre til semifinalerne og senere finalen! 

Hvilken kamp glæder du dig mest til at se?

- Det må være Spanien mod England. De er begge to store nationer inden for fodbold med klassespillere på alle positioner.

Hvilken kamp bliver den største udfordring for det danske hold?

- Det er svært at sige. Alle kampe bliver udfordring, da der ikke er nogle "lette" modstander med til sådan en slutrunde. Så for mig bliver alle tre kampe lige svære.

Er der spillere, de danske fodboldtilhængere skal være særligt opmærksomme på?

- Alt efter hvem der bliver udtaget, kunne en Christian Eriksen være en oplagt spiller at holde et ekstra øje med. Ellers tror jeg det vigtigste bliver kollektivet og holdindsatsen, der skal føre os langt i turneringen.

Lasse Nielsen er tilknyttet det danske U 21-landshold.