Aalborg Events banner
AALBORG EVENTS • Boulevarden 13 • 9000 Aalborg • events@aalborg.dk
 
 
 
 
Billedgallerier      Videoer      Links     

Kulturnatten er blevet en del af festugen

Kulturnatten er blevet en del af festugen

Som noget helt nyt har Kulturnatten valgt at indgå som en del af festugen AALBORG I RØDT. Der er fælles åbning af Kulturnatten sammen med DOK#1-markedet på Tolbod Plads fredag den 3. september kl. 14.30.

Under dette års Kulturnat venter der masser af oplevelser rundt omkring i Aalborg lige fra Nordkraft Big Band, rollespil i Karolinelund, Pjerrot By Night, DJ bølger fra Svenstrup & Vendelboe feat. Karen, Salsashow, Argentinsk tango, skattejagt.... 

"Gennemslagskraften af de kulturelle tilbud under Kulturnatten bliver større i år, fordi vi er gået sammen med AALBORG I RØDT. Kravene til markedsføring er blevet forøget kraftigt de seneste 15 år, hvor Kulturnatten har eksisteret, og nu kan vi bakke hinanden op med endnu flere spændende tilbud til de besøgende. Det er også en bedre årstid at afholde Kulturnatten på," siger Inge Merete Sørensen, Kultur- og Fritidsafdelingen i Aalborg Kommune. Kulturnatten er de sidste 15 år blevet afholdt den sidst fredag i uge 41.

Nattegn

En lang række af Kulturnattens arrangementer kræver nattegn, der koster 60 kr. Børn under 12 år har gratis adgang i følge med voksne med nattegn. Nattegn kan købes i alle filialer af Danske Bank i kommunen, hos VisitAalborg (turistbureauet), på Hovedbiblioteket og på bibliotekerne i Nørresundby, Vejgaard, Hasseris, Grønlands Torv, Nibe og Haraldslund. Nattegn kan også købes de fleste steder, hvor der afvikles arrangementer.

 

Læs mere og se hele programmet på www.kulturnatten.dk

 

Se programmet her: AALBORG I RØDT program