Aalborg Events banner
AALBORG EVENTS • Boulevarden 13 • 9000 Aalborg • events@aalborg.dk
 
 
 
 
Billedgallerier      Videoer      Links     

Julemanden tænder Aalborgs juletræ

Julemanden tænder Aalborgs juletræ

Så er det ved at være tid til, at Aalborgs juletræ skal tændes!

Et gigantisk Fredrikstad Juletræ er for 50. gang blevet fældet og sendt til Aalborg, hvor det vil blive tændt af julemanden lørdag den 26. november kl. 15.30 på Nytorv. Der vil blandt andet blive sunget julesange af Aalborg Garden, danset om træet, uddelt godteposer til børnene, og en gammel og en ny rød brandbil kører gennem byen.

PROGRAM:

Allerede fra kl. 14.40 kan du opleve Aalborg Garden gå gennem byens gader i selskab med nissebørnene. Bagved kører en ældre og en nyere rød brandbil, som du kan se nærmere på, når de er fremme på Nytorv. De går/kører fra hotel Phønix på Vesterbro, ned ad Vingårds-gade, Boulevarden og ender på Nytorv cirka kl. 15.

De små nissebørn uddeler godteposer på Nytorv fra 15-15.30.

Kl. 15.30 kommer julemanden og tænder det 20 meter høje juletræ. Aalborg Garden vil synge julesange, og der vil blive danset om juletræet.

Efter juletræet er blevet tændt, så er der gratis gløgg og æbleskiver på Aalborg Rådhus.