Island vælger Aalborg
Når Island skal spille sine tre kampe i pulje A,
bliver det med Aalborg som base. Holdet har valgt Hotel Hvide Hus,
placeret centralt i Aalborg tæt på Kildeparken og Aalborg Kongres
og Kultur Center, som bopælsadresse og AaBs træningsfaciliteter i
Aalborg Øst, som ramme for de sportslige
forberedelser.
Om valget af hotel fortæller den islandske holdchef
Gudlaugur Gunnarsson:
"Efter at vi havde set Hotel Hvide Hus, besluttede vi
os for at bo på hotellet. Værelserne er rummelige med en flot
udsigt over smukke Aalborg. Omgivelserne er venlige, og det samme
kan sige om personalet og den service, de leverer. Vi ser virkelig
frem til vores ophold på Hotel Hvide Hus i
juni."
Hotelchef Maibritt Kithim fra Hotel
Hvide Hus har følgende kommentar til det islandske holds valg: »Det
er jo altid vanskeligt at vide, hvordan beslutningen omkring et
arrangement af denne størrelse med så mange mennesker involveret,
bliver taget. Men det er mit indtryk, at ikke blot rammerne men den
høje grad af personlige service og fleksibilitet har gjort det
endelige udslag«.
Om valget af det lokale superligaholds træningsanlæg
i Aalborg Øst beretter Gunnarsson:
"Vi vil bruge træningsfaciliteterne hos AaB Fodbold.
AaB er en kendt klub med stolte traditioner, og vi ved derfor, at
deres faciliteter er så gode, som de kan fås i de nordiske lande.
Vi blev samtidig taget meget godt imod af staben hos AaB og det
gjorde det endnu lettere at træffe
beslutningen."
Island skal spille to af tre puljekampe i Aalborg, mens den sidste
skal spilles i Århus.