Fremtidstorv 2012 på Gammeltorv
Fremtidstorv
Gammeltorv - Lørdag den 21. april kl. 10.30 - 14.00
For femte år i træk afholder Aalborg Kommune og Aalborg
Universitet i samarbejde Fremtidstorv i forbindelse med den
landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn. I år bliver
fremtidstorvet flyttet uden for og en af byens ældste og mest
stemningsmættede pladser, Gammeltorv, vil danne ramme for et væld
af stande, der alle kredser om de mange muligheder, forskningen
giver os. Fra kl. 10.30 til 14.00 er der rig lejlighed til at blive
klogere på, hvad fremtidens mobiltelefoner og plejehjem byder på,
prøve kræfter med at konstruere spaghettitårne og pastafabrikation
eller
Underholdningen bliver i år leveret af sangerinden Anna David,
der giver koncert kl. 12.00.
Stande:
Elektronik og IT (Gammeltorv)
Oplev hvad fremtiden byder på, når det kommer til fremtidens
mobiltelefon. Oplev robotter, satellitter og fremtidens
elektroniske gadgets. Du vil blive forundret…
Den virtuelle Savanne (Gammeltorv)
Ta' på opdagelse på den virtuelle savanne: en computerskabt
udgave af den afrikanske natur, hvor du kan pege og klikke på dyr
og planter. Du bliver stillet en række spørgsmål på din
opdagelsestur, og din søgning efter svar vil byde på nye
overraskelser.
Er du på vej til en høreskade? (Gammeltorv)
På Aalborg Universitet arbejder vi med akustik, lyd og
oplevelser. På Fremtidstorvet kan du få svar på, hvor længe du kan
lytte til musik i din mp3-afspiller uden at få høreskader. Medbring
din mp3-afspiller, og find ud af, om du er på vej mod en
høreskade.
CDH-WALL (Gammeltorv)
Er du hurtig på hænderne? Test dig selv og vind en LEGO
Mindstorms-robot til en værdi af 2.600 kr.*
Test din reaktionsevne og konkurrér mod din familie og dine venner
på den interaktive aktivitetsvæg CDH Wall. Er du hurtigst og bedst,
vinder du en LEGO-robot.
CDH Wall er et nyudviklet og banebrydende redskab, som giver
handicappede unikke muligheder for at bruge deres krop til leg og
læring. Til Forskningens Døgn får du mulighed for at afprøve dine
evner på den sjove væg.
*Alle der prøver kræfter med CDH Wall deltager automatisk i
konkurrencen om at vinde robotten LEGO MINDSTORMS NXT 2.0.
Konkurrencen afholdes og sponsoreres af LEGO.
It-uddannelser, der siger dig
noget…(Gammeltorv)
It i LEGO, i telefoner, i spiludvikling. It er i alting - test
for eksempel dine evner som robotfører. Vi har opbygget en
minirobot som styres via fjernbetjening og lyssensorer. Find ud af
om du kan styre den rigtigt ved hjælp af ny teknologi, og kom og
hør vores studerende fortælle om deres uddannelser.
Medialogi - dyk ned i lyd, visuelle effekter, film og
meget mere (Gammeltorv)
Kom og mød vores studerende fra Medialogi og hør dem fortælle om
Medialogistudiet, hvor de jonglerer med digitale medier,
animationer, lyd, visuelle effekter, computerspil, film, og
interaktive miljøer.
Lav din egen pasta og smag pasta, lavet af nordjyske
kornsorter - Workshop (Gammeltorv)
Tørret pasta laves af bløde materialer. En pastadej er
utrolig plastisk og giver, alt efter hvilken type mel vi
bruger og anvendelsen af æg, mulighed for at forme lige så
avancerede figurer, som vi kan gøre i fx ler, plastik eller
beton.
På Fremtidstorvet får du mulighed for at forme og designe
dine egne pastatyper i blød frisk pasta og samtidig få en vurdering
fra design- og ingeniøruddannede af pastaformens potentiale.
På workshoppen arbejder vi med pastaens egenskaber, stivhed,
styrke og tekstur for at få en god forståelse for materialets
muligheder og begrænsninger.
Byg Spaghettitårne (Gammeltorv)
Hvem kan bygge det flotteste og mest stabile spaghettitårn?
Eiffeltårnet eller det skæve tårn i Pisa? Slip dit indre legebarn
løs og byg det højeste, mest stabile tårn ved hjælp af en limpistol
og 40 stk. spaghetti. Vi belønner den bedste Byggemand Bob.
Fysik- og Kemishow (Gammeltorv)
Bulder og brag og kemisk forståelse giver en sjov og spændende
cocktail. Kemi- og Fysikshow jonglerer med de ingredienser, du
finder i bl.a. køkkenet. Det kommer der mange overraskelser - og
brag - ud af. Kom og oplev nogle af dem…
Gameshow (Gammeltorv)
Til alle computerspilsentusiaster: Kom til Gameshow og lav dit
eget computerspil…
Hør bl.a. om, hvordan du kommer i gang med at lave spil og prøv
vores interaktive spil, hvor du skal hoppe på trampolin.
Racerbiler til de fartglade og de miljøbevidste
(Nytorv)
Oplev vores racerbiler.
Unicorn-racerbil
Til den fartglade… Kom og få din drengedrøm opfyldt og sid i en
vaskeægte racerbil. På Aalborg Universitet bygger vi nemlig
racerbiler, som er gode nok til at deltage i internationale
Formel-løb.
Shell Eco racer
Til den miljøbevidste… På Aalborg Universitet bygger vi også en
miljørigtig racerbil, som deltager i Shell Eco Challenge. Her
sætter vi alt ind på at bygge den bil, som kommer længst uden at
skade miljøet.
Segway (Gabels Torv)
Tag en tur på vores Segway, som du skal styre med dine
balanceevner.
Kåringen af Nordjyllands Naturtalent
(Studenterhuset)
Aalborg Universitet kårer Nordjyllands Naturtalent 2012 blandt
nordjyske gymnasieelever. Der kåres vindere i fagene fysik,
kemi, biologi og matematik, og 1. og 2. pladsen inden for hver
kategori får flotte pengepræmier. Samtidig præmieres én samlet
vinder på tværs at kategorierne. Alle er velkomne til at deltage i
prisoverrækkelserne. Se mere på http://www.naturtalent.aau.dk/
Hvor godt kender du egentlig Aalborg? Find vej og
vind. (Gammeltorv)
Hvor bevæger du dig rundt i byen? Og kan du finde rundt i Aalborgs
afkroge? Find rundt i Aalborg Centrum med din smartphone og bliv
den heldige vinder af vores konkurrence.
Kom og prøv ParticiMap, som er en applikation udviklet til dig,
der har en Android smartphone. PaticiMap udnytter telefonens GPS
til at tracke personer og elementer i byrummet, og dine evner i at
finde rundt i byen, i samarbejde med PaticiMap, vil blive sat på en
prøve.
Formålet med PaticiMap er at skabe data om folks
bevægelsesmønstre og derved opnå viden om, hvordan byensrum
benyttes og hvilke transportruter og -former, der vælges.
Til Forskningens Døgn er vi dog allermest interesserede i at lade
dig prøve ParticiMap og samtidig stille dig udfordringen: find
rundt i Aalborgs afkroge og bliv den heldige vinder af vores
konkurrence!
Fremtidens Plejehjem (Gammeltorv)
I foråret 2012 tages første spadestik til Fremtidens Plejehjem.
Det bygges på havnefronten i Nørresundby. Mellem broerne. Tæt på
Lindholm Strandpark. Og ikke mindst Limfjorden. Fremtidens
Plejehjem skal bygges på visionen, om de ting der giver trivsel,
tryghed og god pleje. Og som udnytter ny velfærd- og
sundhedsteknologi. Ikke som et mål i sig selv, men som et middel
til at nå målet. Til projektet udvikles nye IT-løsninger målrettet
plejehjemsbeboere, bl.a. Trivselsskærme, som demonstreres på
standen.
Online Velfærd (Gammeltorv)
"Goddag og velkommen til online velfærd. Hvordan har du det i
dag?"
Sådan kommer det til at lyde for de borgere, der får mulighed for
at prøve Online Velfærd: Digital og umiddelbar adgang til
hjemmeplejen, genoptræningen eller andre ydelser i Aalborg
Kommune.
Oplev hvordan en række ydelser leveres via online videosamtale i
stedet for ved fysisk fremmøde i borgerens hjem. Det er f.eks. når
borgeren bliver mindet om at tage sin medicin, mad,
vejledninger/samtaler samt ved genoptræning. Ydelserne er nøje
udvalgt sammen med borgeren og det er kun ydelser, der ikke kræver,
at medarbejderen er fysisk til stede i hjemmet.
SeniorDigital (Gammeltorv)
Tæt samarbejde med Ældre Sagen om undervisning af ældre borgere
i bl.a NemID. Vi uddanner en lang række frivillige i Aalborg
Kommunes selvbetjeningsløsninger. Undervisningen foregår i
Ældreområdernes aktivitetscentre og i Ældre Sagens lokaler.
Hvem er du? (Gammeltorv)
Se nogle af de mange skatte i Aalborg Stadsarkiv og Det Danske
Udvandrerarkiv i form af fotos m.v. og få vejledning til
hvordan du kan finde materiale om dig selv, dit hus, dit kvarter,
din skole, arbejdsplads eller familien, der udvandrede til
Australien.
Fokus på genbrug af papir, batterier og
elektronikaffald (Gammeltorv)
Hvor gode er vi til at genbruge vores affald i Aalborg Kommune?
Har du svaret?
Kom og besøg Forsyningsvirksomhedernes stand og deltag i en
konkurrence om genbrug af affald og om hvorfor det er vigtigt for
fremtiden, at vi genbruger vores affald. Svar på nogle
spørgsmål om genbrug og vind, der udloddes præmier til fem rigtige
svar.
Kig allerede nu forbi www.skidt.dk og find nogle af
svarene.
Forbundne rum (Gammeltorv)
En interaktiv kunst-installation hvor aktiviteter i to separate
rum forbindes via netværksteknologi, lyd og billede.
Studerende fra Art & Technology guider jer, så I selv kan blive
en del af kunstværket.