En bølge af kultur og håndværk skyller ind over Aalborg
Fredag åbner markedet DOK#1 på Toldbold Plads med en perlerække
af udstillere inden for kunsthåndværk og design.
Kulturnatten og DOK#1-markedet holder i år fælles, festlig
åbning på Toldbod Plads kl. 14.30. Der vil være:
- Musik ved Nordkraft Big Band samt blæsere fra Aalborg
Symfoniorkester
- Overraskende optræden ved hemmelig gæst
- Uddeling af priserne "Årets DOK#1-design" og "Årets
DOK#1-kunsthåndværk"
- Afsløring af spektakulær keramik-installation i springvandet på
Toldbod Plads
I år er der spot på design i en særudstilling med gruppen
cooperation//STANDARD, der kommer hertil fra Schweiz og Tyskland
for at vise værker med både kant og humor.
Du kan se en lysekrone skabt af kaffekopper i klynge
og et klædeskab påsat et væld af knager til at opfange henkastet
tøj. Eller møbler, der leger med vores opfattelse af symmetri og
balance.
Fredag aften kl. 20 står designergruppen desuden bag en event,
hvor de vil lege med lys og effekter.
DOK#1 finder sted for tredje år i træk og kan ses på Toldbod Plads
fredag den 3. september fra kl. 12-21 og lørdag den 4.
september fra kl. 10-16.
Se hele programmet for DOK#1:
http://www.dok1.dk/dk/dok1_2010/stedkort/hvad_-_hvor_-_hvornaar.htm
Se programmet for AALBORG I RØDT her:
AALBORG I RØDT program