82 skibe har meldt deres ankomst i Aalborg
82 skibe har nu meldt deres ankomst til The Tall Ships
Races i Aalborg fra den 21. juli til og med den 24. juli.
Skibene kommer fra hele verden - blandt andet fra Rusland,
Indonesien, England, Holland, Polen, Norge og sultandømmet
Oman.
De besøgende skibe inddeles i klasse A, B, C og D. Der er
tilmeldt 26 klasse A skibe, som er de største, 20 B skibe, 22
C skibe og 14 D skibe.
Piratskib fra London
Pelican of London ligner et vaskeægte piratskib og er da også
den eneste stormastede barkentine i verden. (se foto til højre)
En barkentine er betegnelsen for et fartøj med mindst tre
master, hvoraf kun den forreste fører såkaldt råsejl. Skibet er
bygget tilbage i 1948 og er 44 meter langt.
Det næstlængste skib i verden
deltager
Russerne har tilmeldt endnu et skib til The Tall Ships Races
i Aalborg. Skibet Kruzenshtern er 114,50 meter langt, og
er det næstlængste skib i verden.
Skibet er bygget i 1926, og der er malet falske kanonporte
på skibet for at skræmme pirater væk.
Det er ikke første gang, at Aalborg får besøg af Kruzenshtern.
Skibet lagde også til kaj i Aalborg under The Tall Ships
Races i 1999 og 2004.

Se den samlede liste over tilmeldt skibe og få meget mere
information på www.tsr10.dk