
Lørdag den 27. april 2013 afholdes Aalborg MTB Marathon for
første gang. Det sker i samarbejde mellem Aalborg Events, Aalborg
Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling og Cycling Nord.
Der laves tre ruter på henholdsvis 25, 50 og den 100 km lange
rute bringer dig på en udfordrende rejse gennem Aalborgs smukke
omgivende natur og områder som Hammer Bakker, Lundby Krat og
Østerådalen.
Løbets omdrejningspunkt vil være Nordkraft, hvorfra start og
målstreg er placeret. Her vil der også være badefaciliteter,
bespisning med mere. Tilmelding vil efter planen blive åbnet ultimo
august 2012 på løbets hjemmeside: www.aalborgmtbmarathon.dk
Tid og Sted: 27. april 2013 med start/slut ved
Nordkraft.