Aalborg Events banner
AALBORG EVENTS • Boulevarden 13 • 9000 Aalborg • events@aalborg.dk
 
 
 
 
Billedgallerier      Videoer      Links     

Opera for nybegyndere og passionister

programbillede 2012

Aalborg Operafestival 2012 begynder den 2. marts 2012, og der er masser af unikke oplevelser i årets program. Ikke bare for operaelskeren, men også for den nysgerrige nybegynder, der blandt andet får lejlighed til at høre hele Don Juan og ikke bare den verdensberømte duet "Ræk mig din hånd, du kære".

Mozarts Don Juan, med Den Jyske Opera og Aalborg Symfoniorkester, er et af de store highlights i festivalen, der byder på hele 40 forestillinger og koncerter fra den 2.-15. marts.

Åbningskoncert på Gammeltorv

Aalborg Operafestival åbner altid med en koncert på Gammel Torv  fredag den 2. marts kl. 16. I år er det sopranen Lisbeth Kjærulff og tenoren Magnus Vigilius, der fra balkonen synger festivalen ind akkompagneret af pianisten Peter Møllerhøj.

Aalborg Operafestival er også for børn. I år er der fire forestillinger, heraf to urpremierer, samt en større Mozart-koncert for de mindste.

Festivalen slutter med gallafest

Aalborg Operafestival 2012 slutter den 15. marts med en festlig gallakoncert med Aalborg Symfoniorkester. Sopranen Allison Denise Oakes, der vandt Aalborg Symfoniorkesters "The Lauritz Melchior international Singing Competition 2010" er solist sammen med tenoren Peter Lodahl.

Billetsalg og program: Se mere på www.aalborgoperafestival.dk



Tid og Sted: 2.-15. marts rundt omkring i Aalborg.